søndag den 5. maj 2013

Life in the U.S.

Vi var til en baseball kamp med holdet "Dayton Dragons". De er et professionelt baseball hold, ikke langt fra hvor jeg bor. Det var super sjovt! vi fik alle sammen kasketter med holdets navn på.


Seth og jeg til Drangons kamp
Der er en klub på min skole som hedder JCOWA (Junior Council Of World Affairs). De diskuterer verdenssituationen, politik, osv. Jeg holdt også et foredrag for dem om Danmark for lid tid siden.
Men de inviterede en udvekslingsstudent fra Brasilien fra min skole og jeg, til at komme med dem til en geografi konkurrence på University of Dayton. Vi så hele universitetet, som var langt større end forventet.
Vi konkurrerede med 4-5 andre skoler, og et hold fra min skole vandt faktisk! der var 2 spørgsmål om Danmark, hvilket var ret skægt.

Kira fra Tyskland

Jeg var fornyligt ude at spise sushi med en udvekslingsstudent fra Tyskland og en AFS dame. Min værtsfamilie bryder sig ikke så meget om sushi, så dette var kun anden gang jeg fik det siden jeg forlod Danmark.

Der er en lærer på min skole, Mr. Blair, som er ESL teacher (English as a Second Language) som alle os udvekslingsstudenter virkelig holder af. Han hjælper os med lektier og opgaver, og er bare super rar.
Det var hans fødselsdag fornylig, så vi overraskede ham med en kage og en tshirt hvor der står "I am the exchange students superhero". På ryggen havde vi alle skrevet vores navne og lande hvor vi er fra. Han blev rigtig glad og græd næsten!

I går var jeg med nogle af mine veninder i forlystelsesparken Kings Island. Jeg har været der en enkelt gang før sidste sommer, men de har haft lukket i vintermånederne, og åbnede igen sidste weekend. Vi var der fra kl 2 til klokken 11. Vi havde det så sjovt!

I dag er det min værtsmor Ginas fødselsdag så vi skal ud og spise i aften. Det er også en Mexikansk festdag kaldet "Cinco De Mayo", så alle Mexikanske restauranter er pyntet op.

Fra højre: Mig, Jill fra Tyskland, Rena fra Tyskland, Mr. Blair, Thais fra Brasilien,
Anahi fra Mexico, Mariana fra Mexico og forest er Sally fra Schweitz.

Der er 50 dage til jeg forlader Ohio, så jeg vil sørge for at nyde min sidste tid her i fulde drag!