Herovre er folk jo en smule mere religiøse end vi er derhjemme, hvilket betyder, at kristne begivenheder bliver fejret med langt mere fokus på Jesus og Gud, og i det hele taget bare bliver fejret mere end i Danmark.
|
Børnene og jeg efter påskeægs jagt! |
Siden vi var på ferie påskesøndag, hvor der normalt holdes påskemiddag, fejrede vi det ugen før. Vi tog til min værtsfar, Mark, 's søsters hus i Cincinnati omkring 45 minutter væk. Marks mor, bror, søster, svoger og niece var der, mens min værtsmor, Gina, 's forældre også kom. Vi havde påskeægs jagt i haven, hvor det hele galt om at være hurtig og finde så mange som muligt, på så kort tid som muligt. Siden jeg jo jagtede æg med en 6, 7 og 11 årig var æggene ikke gemt så godt, men det var stadig hyggeligt!
|
Slik, Angel Food cake, Jelly beans og mine gevinster fra påskeægs jagt! |
Vi fik dejlig mad; Skinke, og i det hele taget bare meget amerikansk mad. Til dessert havde Ginas mor lavet en Angel Food cake, som alle her elsker!
|
Karoline spiser en kanelsnegl i mall'et |
Mandag tog jeg med danske Karoline ud og shoppe. Jeg havde brug for at købe en masse nye ting inden ferien, så det fik jeg gjort! I shoppingcenteret vi var i, kunne man tage billeder med påskeharen, hvilket jeg var en lidt overrasket over. Jeg er vandt til billeder med julemanden, men med påskeharen? men det giver vel mening siden han også her kommer med pakker ligesom julemanden gør.
|
Amy i Jungle Jims. |
Tirsdag var jeg med mine veninder Amy og Rachel i et stort supermarket kaldet Jungle Jims. Jeg har været der før, i efteråret, men det er en oplevelse hver gang! de har mad fra hele verden, inklusiv Danmark, så jeg overbeviste dem selvfølgelig til at købe nogle danske ting, bl.a. dansk ost. Jeg købte selv en masse amerikanske ting som jeg sendte hjem til min søde lillebror, så hvis i vil have en smag af det "ægte" Amerika må i komme til ham!