Så gik endnu en skoleuge forbi. I dag er det præcis 6 måneder siden jeg mødte min værtsfamilie for første gang. Sikke tiden flyver.
Lørdag i sidste uge var jeg til AFS midyear conference sammen med de andre udvekslingsstudenter i "The greater Cincinnati chapter". Det var ikke en hel weekend-ting denne gang ligesom den første conference, og vi var ikke alle udvekslingsstudenterne hernede, kun dem som bor nær mig, hvilket betyder vi var uden Cincinnati, Kentucky og Indiana børnene. Det var dog hyggeligt alligevel! vi var omkring 10 udvekslingsstudenter med værtsforældre og værtssøskende. Vi mødtes kl 9 i en kirke i Fairborn - cirka 30 min væk fra mig - hvor alle udvekslingsstudenterne sad og snakkede sammen om gode ting, dårlige ting, skole, hjemve, værtsfamilier osv. Efter vi havde snakket i godt 2 timer, kom vores værtsfamilier og havde lignende møder, mens vi andre dansede Zumba og Line-dance!
Derefter spiste vi frokost sammen og tog så hjemad.
Om aftnen tog vi i kirke. Siden det dagen efter var Super Bowl Sunday, havde de Super Bowl tema! det var helt vildt, med amerikansk-fobold realterede optrædner, og på scenen var der kommentatorer og et stort mål-scorer skilt - som på en ægte amerikansk fodboldbane. De gav os alle plastikperlekæder i festlige farver og da vi kom ud var der 30 borde med forskellig amerikansk fodbold mad - alt i miniature! der var bitte små hotdogs, meatballs, brownies, snack-mix, selleri og dip og meget meget andet. De serverede også sodavanden Root-beer, siden de jo ikke kan servere øl i en kirke.
|
Seths basketball kamp |
I lørdags havde drengene basketball kampe, Seths kl 9 og Treys kl 14. De vandt begge to og Seth scorede endda 2 gange.
|
Nogle af alle de fine hjemmelavede biler |
|
Seths bil |
Om eftermiddagen havde Seth et spejdermøde. Alle spejderne havde lavet små biler af træ som de havde dekoreret osv. Bilerne kørte så ned af en rampe og vinderne fik trofæer. Der var så bare 83 heats, hvilket betød at det tog lidt tid, men det var sjovt! Seths bil vandt desværre ikke noget, men hans bedste ven Noah som bor bag ved os vandt prisen for den flotteste bil.
|
Balletten |
|
Sara fra Schweitz og jeg til balletten |
Om aftnen var jeg i Victoria Theater i Dayton sammen med nogle udvekslingsstudenter fra området. Det var super hyggeligt! vi så Cinderella (Asketpot) og var efterfølgende på restaurant hvor vi spiste dessert.
I sidste weekend fik vi en masse sne, men det er slet ikke tæt på at være på niveau med snefaldet i New England, som jeg kan forstå i også hører om nyhederne derhjemme. Men det har været relativt varmt den sidste uge, så al sneen her er væk.
|
Seth efter at have været i jordbærene |
I dag har bare været afslappet. Min værtsmor og jeg har lige været ude og handle, og skal nu bage en masse. Vi skal lave brownies, chocolate chip cookies, chokolade overtrukne jordbær og oreo-is. Haha, ja, det er måske lidt meget ;-)
Men ellers går det stadig godt, jeg skal til fødselsdagsfest næste weekend og ind og se "Dancing with the stars" (Amerikansk vild med dans) fordi en af mine værtsforældres gode venner skal være med.
Jeg lover at opdaterer mindst en gang hver anden uge fra nu af!
Knus
|
Det er jo valentines day på torsdag, så supermarkedet er fykdt med ting og sager |
|
Flere valentines ting |