Vi udhulede græskar og skar ansigter i dem - det var super sjovt! Jeg lavede et ægte børne græskar med trekantede øjne og næse og en stor smilende mund.
Tirsdag var det trick-or-treat aften. Jeg havde intet kostume, men startede ud med at gå rundt med Seth, Trey og vores hund Katy selvfølgelig! Staklen var klædt ud som en bi, men da det var mega koldt og blæsende gik hun og jeg hurtigt hjem igen for at give raslende børn slik. Drengene fik dog en masse slik, mere end vi har kunnet nå at spise endnu!
Onsdag var det selve Halloween. Her var jeg med min veninde Brianna til et Halloween arrangement i hendes kirke. Man skulle være klædt ud, så jeg lånte nogle dele af Seths (Ja, Seth på seks!) kostume, og tilføjede lidt selv, men jeg var i hvert fald en pirat! Det var ellers rigtig hyggeligt, med mange lege osv.
I lørdags var jeg til amerikansk fodboldkamp i Columbus, Ohios hovedstad. Holdet hedder Ohio State og er et college hold - altså spillerne er universitetselever på Ohio State College. Det var virkelig en oplevelse! Vi havde rigtig gode pladser, og det var bare super sjovt.
I aften er der valg. Det er super spændende i år for det er svært at sige hvem vinder, det har været meget tæt gennem hele valgkampen. Jeg har jo både set Obama og Biden OG Romney og Ryan, og endda givet hånden til både Romney og Ryan så det gør det endnu sjovere.
Og ja, her hvor jeg bor er alle republikanere, så det skal nok blive sjovt hvis Obama vinder ;-)
Det bliver rart når valget er overstået. Er blevet træt af valgreklamer, opkald konstant, skilte med Romney/Obama OVER ALT osv. Men det har da været spændende at være her under et valg!
Men ellers går alt godt!
Jeg har jo snart fødselsdag (glem det nu ikke) og det er snart Thanksgiving. På fredag har vi fri fra skole pga. forældremøder så det er jo bare rart!
Græskar til AFS event. |
Glade udvekslingsstudenter med flotte græskar. |
Stakkels Katy i Bi-kostume. |
Sjove ting fra trick-or-treat. |
Candy <3 |
Købte mig da selvfølgelig en skumfinger! |
En af de ting Ohio State er mest kendt for er når de skriver Ohio med deres orkester. |