onsdag den 26. september 2012

Shopping og Romney

Torsdag efter skole kom danske Karoline hjem til mig, hvor hun var til mandag. Det var super hyggeligt at være sammen med hende igen!
Søndag var Karoline, Gina og jeg i Kenwood Mall - et stort mall med en masse fede butikker! Planen var jo egentlig at købe kjoler til Homecoming, men vi fandt desværre ikke nogle. Tilgengæld fik jeg shoppet en del og Karoline og jeg fik lavet mani-pedi's! 

Mandag aften mødtes jeg med Sara fra Schweitz til fodboldkamp mellem vores skoler. Det var rigtig hyggeligt at se hende igen! 

I går var jeg med Ginas forældre for at se valgtale fra Mitt Romney og Poul Ryan! Det var udendørs - så rigtig koldt - men super spændende! Jeg gav både Romney og Ryan hånden! Det var en super spændende oplevelse og helt vildt sjovt! 

I morges blev jeg hentet lidt tidligere end normalt af Zack og Brianna fordi det var "National meet by the pole day", hvilket er high school børn som mødes ved skolens flagstang for at bede. Det var interesant at prøve! I aften skal jeg til et andet kirke relateret arrangement men dette er "Meet by the park" i stedet.

På fredag skal jeg til en Corn Maze, en mark hvor der er lavet stier mellem kornet så man kan løbe rundt imellem dem. Vi skal riste skumfiduser og hygge! 
Lørdag skal vi med nogle af familiens venner ud og spille paint-ball! Jeg er lidt bange, men rigtig spændt! 

Tak til søde Farmor og Kathrine som jeg har modtaget pakker fra i denne uge! Dejligt at vide at i ikke glemmer mig helt ;-)

Jeg har det stadig fantastisk og har ikke været påvirket af hjemve endnu!


Seth og Karoline på Cold Stone.
6-årige Seth slog os alle i bowling, og jeg tabte...
Dairy Queen Ice Cream Blizzard med Oreo! 

Karoline og jeg får mani-pedi's i vidunderlige massagestole.

Søde Sara fra Schweitz på mexikansk resturant.

Netop ankommet. På flyet står der Belive In America, hvilket er Romney's slogan


Der er IKKE brugt zoom på dette billede! Lige før dette billede er taget gav jeg ham hånden.
Ja, der var flere forskellige sjove souvenirs..