tirsdag den 29. januar 2013

Second semester

Så er andet semester godt i gang. Et semester er et halvt skoleår, hvilket betyder at jeg er mere end halvvejs. Det er vildt mærkeligt at tænke på! på den ene side føler jeg at jeg lige er kommet, for det kan da ikke passe, at jeg ikke har set jer derhjemme i Danmark i et helt halvt år. Men på den anden side føler jeg, at jeg har været her meget længere end 6 måneder. Det er svært at beskrive, men det er som om jeg lever et helt andet liv herovre. Det er hverken værre eller bedre, men anderledes. Lige nu kan jeg slet ikke forholde mig til at skulle forlade det hele her, men jeg glæder mig da også til at komme hjem til jer alle sammen igen.
Ellers går det stadig rigtig godt! jeg oplever mange nye ting hele tiden, så noglegange kan det altså godt være svært at huske dem alle, men jeg vil forsøge:

Mig med Karolines og min snemand
Til morgenmad en af dageme lavede vi chocolate chip pancakes. Det var lækkert!
Jeg tilbragte en weekend med danske Karoline tilbage i begyndelsen af januar. Det var super hyggeligt. Vi så film, spiste mad, legede i sneen og var i kirke. Den kirke som hendes værtsfamilie går i er meget anderledes end den min værtsfamilie går i. Hendes minder mere om en dansk kirke, men er på samme tid noget fuldstændig forskelligt. Kirken var ikke så stor. Kirker her er i det hele taget ikke i flotte kirke-agtige bygninger som derhjemme, i stedet er de ofte i gamle kontorlokaler etc. Men præsten spillede på en rød bas, og det var stadig kristne pop-sange som blev spillet, i modsætning til salmerne derhjemme.
Den anden danske udvekslingsstudent, Camilla, som også går på den skole hvor min værtsfar Mark underviser, kom også over en af aftnerne, så det var rigtig hyggeligt!

Den sidste uge af andet semester var eksamensuge. På Springboro har de et vidunderligt system, så hvis du ikke har noget fravær hele det tidligere semester må du vælge frit mellem to eksaminer som du ikke gider tage. Hvis du har under fem fraværsdage kan du vælge to eksamener hvor du har et A - et 12 tal, hvilket var denne form som jeg passede til, hvilket betød at jeg kun behøvede tage eksaminer en dag! så jeg havde en dejlig lang weekend, for jeg fik onsdag-torsdag fri fordi jeg ikke tog de eksamner + så havde vi fredag fri da det var en "teacher workday" + så havde vi mandag fri da det var Martin Luther King Jr. day, så dejlig lang weekend til mig!
Eksamnerne gik heldigvis godt. Mener at mine karakterer så nogenlunde sådan ud:
English: A - 12
Sports and entertainment marketing: A - 12
US History: B - 10
French: B - 10
Math: B - 10
Biology: B - 10

Alle gæsterne fik små mintpastiller som partyfavors.
Gina's mors et-eller-andet skal giftes til marts, så jeg skal til mit første bryllup! men her er et bryllup jo ikke bare et bryllup. Der er mange fester før det, som en slags optakt til den store dag. Så jeg var til et bridal shower. Det er en fest, kun for kvinder, hvor bruden for gaver. Vi var omkring 60 kvinder. Det var en sjov oplevelse! vi brugte 2 en halv time på at se den kommende brud åbne gaver, mens vi spiste frokost og kage. Gaverne var dog ikke gaver til hende, men til hende og hendes kommende mand, egentlig ligesom bryllupsgaver; så som håndklæder, støvsugere etc. Jeg kan ikke forstå hvordan der kan være nogle gaver tilbage at give til brylluppet med alle de gaver hun fik, men det må der jo være.

Sarah og jeg til Ed Sheeran koncerten.
Okay, alle mine billeder er iPhone kvalitet så det er ikke fantastisk..
Ed Sheeran
Ed Sheeran
Så var jeg jo til koncert med den skønne britiske sanger Ed Sheeran sammen med min veninde fra Danmark, Sarah.
Det var virkelig fedt! koncerten var i Cincinnati på et lille sted hvor der nok kun er plads til omkring 1000 mennesker, hvilket betød at selvom vi kun kom 25 minutter før han gik på scenen, kunne vi stadig få fine pladser så vi kunne se ham godt. Men det var bare sådan en fed koncert!

Jeg fik pakke og brev fra AFS i Danmark. Brevet havde jeg selv skrevet på førorienteringen i sommerferien. Det var rigtig sjovt at læse. I pakken var der økologisk rugbrødsmix, leverpostej på dåse og lakridser - alt det man lige stod og manglede!

Men det går som sagt fint her. Skal klippes på torsdag og har noget AFS-noget på lørdag. Også mange tak for de fine pakker som er ankommet i løbet af måneden!
ting jeg gerne vil have er som følger: Toms heksehyl, summerbirds hindbærmandler, Vampyrer, Se og Hør, Alt for damerne, Her og Nu etc. Godt dansk sladder. Også aviser er godt!

Ginas mor købte disse uden at vide at de var danske. 1,8 kg danske smørbagte småkager! 
Drengene fik hatte da vi var ude og spise en dag. 
Vi var til college basket-ball kamp i weekenden. Det var sjovt. 
Vejret her er meget mystisk. Dette er for denne uge.


torsdag den 3. januar 2013

December

Tiden går simpelthen så stærkt! Jeg ved at det er en måned siden jeg opdaterede sidst, men tiden går bare så stærkt, at jeg slet ikke har tid.

Siden sidst er der sket en masse. Jeg vil prøve at huske så meget så muligt:

Søde blonde svenske lucia-børn!
I begyndelsen af december var jeg i IKEA til svensk julemiddag. Det var den svenske forening i Cincinnati som sammen med IKEA havde arrangeret det. Der var svensk julemad - som jo minder til sin vis om den danske julemad, men det bedste af det bedste var dog lucia optoget! Og de sang på svensk! Der var i det hele taget fyldt med svensk-talende amerikanere, og jeg fik da også snakket med et par af dem på mit jo flydende svenske ;-) Men det var i hvert fald hyggeligt!

The Golden Lamb med julelys.
På vejen hjem kørte vi forbi det ældste hotel i Ohio, "The Golden Lamb" som ligger i byen Lebanon omkring 20 min væk. Her har alle republikanske presidenter spist. Her spiste vi dessert fordi det var mine værtsforældres 16 års bryllupsdag. Derefter gik vi rundt på det lille hotel som eftersignende er hjemsøgt, så det var sjovt at skræmme mine værtsbrødre.

Til Nøddeknækkeren.
Min fødselsdagsgave var jo at se nøddeknækkeren i Cincinnati, så det gjorde vi også. Versionen var anderledes end den jeg er vandt til, men var meget smuk.

Dette er ikke billedet fra julekortet, men minder meget om. 
Vi fik også taget vores billede til julekortet. På billedet er Seth, Trey, Katydid (hunden) og jeg. Drengende har bluser med amerikanske flag på, mens jeg selvfølgelig har det danske. Vi står foran juletræet.

Julemanden og jeg.
Ginas forældre med julemanden.
Det var Trey's fødselsdag den 20, så hele familien kom, inklusiv julemanden. Familien har en professionel skuespiller, som laver mange reklamer og tv-serier, komme og være julemand - det var sjovt!

Lys
Vi fik juleferie torsdag. Lørdag var vi med nogle gode venner af familien ude og se på julelys. Det var meget smukt. Vi fik rundt i en "park" hvor der var nogle meget små forlystelser, og en masse julelys vi gik rundt imellem mens vi drak varm kakao. Efterfølgende var vi på restauranten "Roosters" hvor vi ofte er med den familie

D. 24, til venstre ses Ginas yngste nevø Ian på 14
Så blev det jul! Den 24. skypede jeg med familien derhjemme, og var derefter ude og spise med min familie og min værtsmors søsters familie som bor i Florida, men som kom hjem til jul. Vi var også i kirke, hvilket var første gang jeg var i kirke her. Det var meget meget meget anderledes. Min familie går i en "mega church" så der var omkring 1500 mennesker - og det var kun en af de mange julemesser! Der var et band som sang pop-kirke sange - det bruger de meget her, også i radioen, men der var lysshow og det hele. Det var meget interesant og meget "meget". I hvert fald var det meget anderledes end frederiksberg kirke.
Julemorgen, den 25, åbnede vi gaver fra julemanden. Vi havde dagen før skrevet breve til ham som vi havde sat med mælk og småkager, som han så havde spist, drukket og besvaret dagen efter. Jeg fik et pillowpet, lige som jeg havde ønsket mig. Et pillowpet er som i ordet pude-dyr, altså en bamse, som kan laves om til en pude. Bamsen er det amerikanske fodboldholds maskot Brutus, så det hedder den selvfølgelig!

Æbleskiver!! Bemærk at det er den "rigtige" syltetøj!
Det fine juletræ med gaver under, og julestrømperne over kaminen
Omkring kl 10 kom resten af familien: Min værtsmors mor, far, søster, svoger, nevøer og min værtsfars mor og bror. Vi spiste traditionel julemorgenmad, hvilket var en MEGET mærkelig ret bestående af bla. kød, mayo, toastbrød, æg og en masse andet mast sammen i et fad.. ikke lige min smag. MEN min værtsmor har investeret i en æbleskivepande, så vi bagte da også æbleskiver, som her går under navnet "Pancake balls". Folk kunne godt lide dem, så det var jo et hit!

Juletræet igen.
Der skulle da også lige et billede af juleskinken på! 
Så åbnede vi gaver, hvilket foregik næsten som derhjemme hvor vi gør det i aldersrækkefølge. Jeg fik billetter til Ed Sheeran koncert i Cincinnati 25 Januar - YAAAAY! - en t-shirt, gavekort, et spejl og penge. Også mange tak for de fine pakker som er ankommet den sidste uge og penge på min konto! Jeg har ikke haft tid endnu, men skal nok skrive tak til jer alle!
Derefter spiste vi julemiddag, med skinke, kalkun, og en masse andet godt.

Dagen efter jul, d. 26, vågnede vi op til sneeeeee! Det var dejligt og hvidt, men de er ikke så gode til at rydde vejene her, så vi måtte køre forsigtigt. Sneen er her stadig!

I lørdags var jeg i biografen med min veninde fra Danmark, Sarah, og se Les Miserables. Jeg overnattede hos hende. Hun bor hos en familie som er mormoner, så jeg fik også prøvet det. Vi læste fra biblen om aftnen og bad, og bad igen før hvert måltid.

Mandag var det nytårsaften. Vi var hos en familie fra nabolaget, sammen med en masse andre familier fra nabolaget. Hele aftnen blev brugt på at spille bordtennis og billiard med en flok 6-13 årige, men det var faktisk rigtig hyggeligt! Kl 12 så vi bolden falde fra Times Square i NY, og tog hjem ved halv to tiden.

Jeg begyndte i skole igen i går, onsdag - aaaaalt for tidligt for min smag. Jeg har snart semester eksamner, hvilket betyder at jeg snart er færdig med halvdelen af året her. Jeg kan slet ikke forstå at det er gået så hurtigt, mit hovede er stadig i september!

Men alt går ellers stadig godt her, jeg savner jer alle.
Knus

I skulle også lige have et billede af min nye ynglings sub med på vejen! Stedet hedder Penn Station. De er berømte for deres virkelig lækre limonader og fantastiske sandwich!
Trey og jeg i amerikanske t-shirts!